EUs nye utenriksminister varsler en hard linje overfor Russland.
Bilde: EU. Udenrigschef varsler hård linje over for RuslandTirsdag var Estlands tidligere premierminister Kaja Kallas i høring i EU-Parlamentet om sin post som EU’s udenrigschef, skriver Jyllands-Posten og Ekstra Bladet i dag. Her lagde Kallas op til ikke at give efter for Ruslands krav, da en hurtig fred med afgivelse af territorium til Rusland kan vise sig ikke at holde, lige som tidligere fredsaftaler med Rusland er blevet brudt. «Vi ønsker en bæredygtig fred. For hvis vi bare giver efter for aggressoren og siger: Okay, bare tag, hvad du vil have, så vil aggressorer over hele verden få beskeden, at det kan betale sig. De vil se, at man kan gå ind og tage naboens territorium, slå nogle mennesker ihjel og miste nogle af sine egne soldater, men man kommer derfra med mere, end man havde før. Det er derfor, vi bliver nødt til at støtte Ukraine og ikke give efter for Rusland,» siger Kaja Kallas. At Ukraine selv skal bestemme over fredsløsningen, og at den gerne skal komme efter et russisk nederlag, er den samme holdning, som hovedparten af EU’s 27 lande har. USA’s kommende præsident, Donald Trump, ønsker en hurtig fredsløsning i Ukraine, da den nu fastlåste krig er for dyr for USA og for farlig for verden set i lyset af Ruslands atomarsenal. Kaja Kallas lægger dog alligevel op til transatlantisk samarbejde. «Når jeg som estisk statsminister rejste til USA, mødtes jeg altid med repræsentanter fra begge sider. Både Demokrater og Republikanere. Så jeg har kontakter til folk, der er tæt på Trump. Jeg har mødt J.D. Vance,» siger Kaja Kallas og understreger: «EU og USA er de stærkeste allierede. Vi skal holde sammen.» Hun mener ikke, at EU skal konkurrere med Nato, men i stedet skal der være en klar opgavefordeling. ”I militæret er kommandokæden ekstrem vigtig. Med to forskellige aktører risikerer vi, at bolden falder mellem to stole, hvis en reel konflikt bryder ud,” lød det fra Kallas, som mener, at Europa og Vesten står langt stærkere, hvis Nato fortsat har ansvaret for de militære kommandoer, mens EU løfter et større ansvar for en decideret europæisk forsvarsindustri. Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Ekstra Bladet, s. 27; Altinget onsdag
